Oxycodon og lidt god musik gør alle men'sker glade.

Så har jeg vist startet sådan en blog... Egentlig lå jeg bare på sofaen- på ottende døgn- og kom mig over en lyskebrok operation.

Døsig i osteklokken af Pamol, Ipren og uendelige valgprogrammer, lå jeg og gennemtrawlede nettet efter obskur musik, som jeg ikke kan leve uden, og som jeg har en vildfarelse om, at i andre heller ikke kan,når i først er blevet introduceret for det.

Egentlig var det en ret fin tilstand at befinde sig i. Især Oxycodonen var virkelig fin, men den er desværre sluppet op nu..Det er også okay, for nu er jeg vågen nok til at være begejstret nok til at dele ud af mine fund.

Det bedste ved at være amatør musikolog, er at man aldrig bliver færdig.
Der dukker hele tiden ny, fuldstændigt fantastisk musik op, som enten aldrig blev opdaget, eller som er glemt igen, og når man først har opdaget det, går jagten på at finde det -i fysisk form-ind. Og den jagt er helt magisk og en besættelse.
Jeg ved ikke helt hvad det er, alle de gamle plader skal bruges til..Måske samler jeg sammen til at DJ'e lidt igen....

Fifler også med tanken om, at lave et pod cast, hvor der kun bliver spillet singler og lakplader...

Måske er de en investering til mine børn...Eller en midtvejskrise...?

Hvorom alting er: Her skal der nørdes igennem og spilles en masse musik på 45 og 78 omdrejninger.Indimellem må jeg nok kapitulere og spille noget fra det mere moderne LP format...

Hvad musikalske opdagelser angår, har det været en ret vild uge:

For det første har jeg fået en ny kærlighed for Louisiana musik i alle dens pigmenteringer.

Jeg har genopdaget Excello Records kataloget, og nyopdaget Whispering Smith -som af uforklarlige årsager-er fløjet fuldstændig under min radar.

Der kommer en single med ham på min You-Tube kanal i løbet af en uges tid, og et afsnit dedikeret til ham her på bloggen meget snart.

WHISPERING SMITH

Guitar Gable, Lonesome Sundown og  Lightnin' Slim er også blevet voldspillet igen- og især Lazy Lester fik en masse gode minder og det helt store smil frem.
Jeg har været så skide priviligeret at få lov at spille med ham flere gange...
Det kommer der garanteret mere om senere...Der er et par gode historier der...

GUITAR GABLE & HIS SWING MASTERS

LONESOME SUNDOWN

LIGHTNIN' SLIM

LAZY LESTER

Jeg opdagede også at en af mine helt store favoritter- Den syngende trommeslager for Frankie Lee Sims: Mercy Baby havde udgivet mere end jeg kendte til og jeg fandt ovenikøbet et interview med ham fra et gammelt radioprogram. Intervieweren var forøvrigt Blues sanger og guitarist Finney Mo...
Nåmmen mere om Mercy Baby og Frankie Lee Sims senere.

Derudover fandt jeg guld i Appalachia bjergene i form af Clarence Ashley, Carter Family og ...den største klump af dem alle..Bascom Lamar Lunsford.
Det er banjo, hjemmebrændt, hareskår og Himmel og Helvede. Magisk og sjælefavnende amerikansk folkemusik, som jeg kommer til at lytte meget mere til fremover.
Når jeg er alene...Banjomusik skal høres alene.Man må udvise hensyn..

Det kunne sagtens ende med at jeg fremelsker et fuldskæg og får fat i en af de dér ternede skjorter og en Massey-Ferguson kasket og flytter i skoven med mine høns....Det er musik, der skubber i den retning!

Var også et smut forbi Hawaii og fik genopfrisket Sol Ho'opi'i, som kun havde været et perifært bekendtskab alt for længe. Skøn at have med under madlavningen. Ligesom Joe Venuti og Eddie Lang er det..Og Lonnie Johnson. Jeg smelter over Lonnie Johnson..


Og nu slipper jeg skammen og tilstår, at jeg er ret nysgerrig på Exotica musik..
Altså det der svulstigt orkestrerede 60'er musik med franskbrød,congas og junglelyde..
Sådan noget hemmelig-agent-på-stripbar-i-Orienten-musik.
Det er lummert og pompøst og fjollet simili-musik, og at lytte til det er ligesom når man har en dårlig tand, man ikke kan lade være med at røre ved-selvom man ved, man ikke burde...
 
Ted Aulettas 'Exotica' er helt forfærdelig og fuldstændig skøn! Perfekt baggrundsmusik til stort set alle lejligheder-af den uhøjtidelige slags.

TED AULETTA-EXOTICA (1962)

 

Sonny Lester, havde- som soldat i 2. Verdenskrig- ansvaret for at føre krigsfanger til forhør hos Henry Kissinger. Når han ikke gjorde dét, spillede han trompet og står bag udgivelser som:
'How To Strip For Your Husband'
'Music To Keep Your Husband Happy'
og  'How To Bellydance For Your Husband', hvor dette nummer er taget fra:

 

   SONNY LESTER -QUEENS NIGHT OUT (1968)

Joe Lutcher- Manden med de snirklede arrangementer,og som overtalte Little Richard til at vende ryggen til Rock n Roll og sammen danne 'The Little Richard Evangelistic Team' , som rejste USA tyndt og forkyndte Gud snirklede ord....

                                        
                                                                  JOE LUTCHER- OJAI (1949)

Men især den armenske Oud spiller(!) Ganimian & His Orientals har blæst mig bagover, og han kunne godt blive denne sommers lydspor..Det lyder som hvis Ernie Fields Combo w/ Joe Willie & His Unitar havde været på musikalsk dannelsesrejse i Kaukasus...Eller noget..

                       GANIMIAN & HIS ORIENTALS -COME WITH ME TO THE CASBAH (1959)

 
Nå,men egentlig skulle min første post handle om min største opdagelse i denne uge!
Et navn, der pludselig dukkede op på en af de nørdede sider på Facebook.Altså en af de RIGTIGT nørdede sider, hvor alle musikologerne hænger ud og hvor man lærer-og opdager nyt- i et hæsblæsende tempo.og hvor hver single koster en nyre....Læs videre i næste indlæg. Det bliver godt!