Tuesday, June 4, 2019

Count Demon (& His Four Members)

Count Demon
Forleden faldt jeg over navnet Count Demon i en Facebook gruppe.
Det var en lokal DJ, som jeg er ret begejstret for, der efterspurgte hans udgivelser på Po' Boy's Records.

Uden at forvente noget særligt fandt jeg lidt videoer på med ham You Tube 
og så stak det af for mig...Det er fedt det her.Helt skramlet og snasket og beskidt kontrolleret kaos!

Somme tider dykker man så dybt ned, at det føles som om man opdager helt nye
fremmede arter, som stort set ingen har set eller hørt..Det er umuligt at grave andet end ganske få oplysninger frem om ham, og hans udgivelser findes ikke i nogen af biblerne.
Hans komplette diskografi begrænser sig til 5 singler i et forsvindende lille oplag.
 

Count Demon var en Rhythm & Blues sanger fra Champagne, Illinois.
Hans første single var
'My Isabella (C. Demon-A. Yarber) / I Don't Believe' ( S.Demon-A. Yarber) Udgivelses året kendes ikke, og derfor vides det ikke,om Count Demons version er før eller efter Danny Cobb's udgivelse fra 1955 på Jubilee Records 5206.
Jeg vover pelsen og siger at Danny Cobbs version er den tidligste af de to.
301, 302 og 303 er alle optaget live.


Po' Boy's Records 300

'My Isabella/ I Don't Believe' 
Foto Jake Kamp


På denne udgivelse er 'My Isabella' krediteret til Cobb....

  
Foto fra Discogs 

---------------------------------------------------------------------------

Danny Cobb's version 


 

Count Demons version Po' Boys Records 300a



B-siden 'I Don't Believe' Po' Boys Records 300b
krediteret til S.Demon-A.Yarber:
 Foto Jake Kamp




..men låner påfaldende meget fra Bobby Blands
'I Don't Believe' (Duke-160) fra 1955/56:

  
-------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Po' Boy's Records 301

 Slippin'And Slidin' (Ukrediteret Live indspilning) /
Why Did You Leave Me (C. Demon- A.Yarber)
Foto Jake Kamp

Foto Jake Kamp



  ----------------------------------------------------------------------------------------------------

Po' Boy's Records 302

 'Take It Upstairs-Part 1/ Take It Upstairs-Part 2' (C. Demon)

Her har jeg kun fundet lyd på A-siden, men da den er indspillet live, er det til gengæld noget af det mest beskidte Rhythm & Blues, der kan opdrives!
Jeg har haft den store ære og fornøjelse, at spille noget der nærmer sig små hundrede jobs igennem årene med James Harman, som kommenterer videoen på Liam's Rekkids You-Tube kanal således:

'I love a party and this record sure gives one... thank you Fred!!!! Mama mama don't be so mean, get the Vaseline Mama Mama don't be so hard, if you can't find Vaseline get a hand full of lard.... that's what I'm talkin' 'bout!!!!!'
Fra Liams Rekkids You-Tube kanal



-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Po' Boy's Records 303

'Wanderin’ Child (C. Demon-A. Yarber) / Slow Train (C. Demon-A. Yarber)
Video Dick Blackburn




  Video Dick Blackburn

----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Star Record And Recording
Company ‎P-1022

Count Demon And His Four Members-
'(I Got To) Work With It (Count Demen) /C-C Rider
(Count Demen)

 
Her er vi i Boogaloo territorie, så vi er nok oppe i midten af 60erne og så er vi i den lykkelige situation at have musikerne krediteret på label-ikke at der dukker noget som helst op på nogen søgninger, men det gør mig varm indeni at vide, at orglet er trakteret af High Priestess.
Kan det blive mere hipt? ...Nej,det kan det faktisk ikke..

Bongos – Vick McQuire 
Drums – Freddie Davis 
Guitar – Lament Parson 
Organ– High Priestess 
Tenor Saxophone-Chuck Fields 
Vocals – Count Demon 
Producer – Geo. Tinsley


Video Fonsoul Bcn

 
 Video Fonsoul Bcn

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------



Monday, June 3, 2019

Oxycodon og lidt god musik gør alle men'sker glade.



Så har jeg vist startet sådan en blog... Egentlig lå jeg bare på sofaen- på ottende døgn- og kom mig over en lyskebrok operation.

Døsig i osteklokken af Pamol, Ipren og uendelige valgprogrammer, lå jeg og gennemtrawlede nettet efter obskur musik, som jeg ikke kan leve uden, og som jeg har en vildfarelse om, at i andre heller ikke kan,når i først er blevet introduceret for det.


Egentlig var det en ret fin tilstand at befinde sig i. Især Oxycodonen var virkelig fin, men den er desværre sluppet op nu..Det er også okay, for nu er jeg vågen nok til at være begejstret nok til at dele ud af mine fund.


Det bedste ved at være amatør musikolog, er at man aldrig bliver færdig.
Der dukker hele tiden ny, fuldstændigt fantastisk musik op, som enten aldrig blev opdaget, eller som er glemt igen, og når man først har opdaget det, går jagten på at finde det -i fysisk form-ind. Og den jagt er helt magisk og en besættelse.
Jeg ved ikke helt hvad det er, alle de gamle plader skal bruges til..Måske samler jeg sammen til at DJ'e lidt igen....

Fifler også med tanken om, at lave et pod cast, hvor der kun bliver spillet singler og lakplader...


Måske er de en investering til mine børn...Eller en midtvejskrise...?

Hvorom alting er: Her skal der nørdes igennem og spilles en masse musik på 45 og 78 omdrejninger.Indimellem må jeg nok kapitulere og spille noget fra det mere moderne LP format...


Hvad musikalske opdagelser angår, har det været en ret vild uge:

For det første har jeg fået en ny kærlighed for Louisiana musik i alle dens pigmenteringer.

Jeg har genopdaget Excello Records kataloget, og nyopdaget Whispering Smith -som af uforklarlige årsager-er fløjet fuldstændig under min radar.


Der kommer en single med ham på min You-Tube kanal i løbet af en uges tid, og et afsnit dedikeret til ham her på bloggen meget snart.


WHISPERING SMITH
Guitar Gable, Lonesome Sundown og  Lightnin' Slim er også blevet voldspillet igen- og især Lazy Lester fik en masse gode minder og det helt store smil frem.
Jeg har været så skide priviligeret at få lov at spille med ham flere gange...
Det kommer der garanteret mere om senere...Der er et par gode historier der...

GUITAR GABLE & HIS SWING MASTERS
LONESOME SUNDOWN

LIGHTNIN' SLIM
LAZY LESTER

Jeg opdagede også at en af mine helt store favoritter- Den syngende trommeslager for Frankie Lee Sims: Mercy Baby havde udgivet mere end jeg kendte til og jeg fandt ovenikøbet et interview med ham fra et gammelt radioprogram. Intervieweren var forøvrigt Blues sanger og guitarist Finney Mo...
Nåmmen mere
om Mercy Baby og Frankie Lee Sims senere.


Derudover fandt jeg guld i Appalachia bjergene i form af Clarence AshleyCarter Family og ...den største klump af dem alle..Bascom Lamar Lunsford.
Det er
banjo, hjemmebrændt, hareskår og Himmel og Helvede. Magisk og sjælefavnende amerikansk folkemusik, som jeg kommer til at lytte meget mere til fremover.
Når jeg er alene...Banjomusik skal høres alene.Man må udvise hensyn..

Det kunne sagtens ende med at jeg
fremelsker et fuldskæg og får fat i en af de dér ternede skjorter og en Massey-Ferguson kasket og flytter i skoven med mine høns....Det er musik, der skubber i den retning!

Var også et smut forbi Hawaii og fik genopfrisket Sol Ho'opi'i, som kun havde været et perifært bekendtskab alt for længe. Skøn at have med under madlavningen. Ligesom Joe Venuti og Eddie Lang er det..Og Lonnie Johnson. Jeg smelter over Lonnie Johnson..


Og nu slipper jeg skammen og tilstår, at jeg er ret nysgerrig på Exotica musik..
Altså det der svulstigt orkestrerede 60'er musik med franskbrød,congas og junglelyde..

Sådan noget hemmelig-agent-på-stripbar-i-Orienten-musik.
Det er lummert og pompøst og fjollet simili-musik, og at lytte til det er ligesom når man har en dårlig tand, man ikke kan lade være med at røre ved-selvom man ved, man ikke burde...

 
Ted Aulettas 'Exotica' er helt forfærdelig og fuldstændig skøn! Perfekt baggrundsmusik til stort set alle lejligheder-af den uhøjtidelige slags.

TED AULETTA-EXOTICA (1962)
 
Sonny Lester, havde- som soldat i 2. Verdenskrig- ansvaret for at føre krigsfanger til forhør hos Henry Kissinger. Når han ikke gjorde dét, spillede han trompet og står bag udgivelser som:
'How To Strip For Your Husband'
'Music To Keep Your Husband Happy'

og  'How To Bellydance For Your Husband', hvor dette nummer er taget fra:


 
   SONNY LESTER -QUEENS NIGHT OUT (1968)


Joe Lutcher- Manden med de snirklede arrangementer,og som overtalte Little Richard til at vende ryggen til Rock n Roll og sammen danne 'The Little Richard Evangelistic Team' , som rejste USA tyndt og forkyndte Gud snirklede ord....

                                        
                                                                  JOE LUTCHER- OJAI (1949)

Men især den armenske Oud spiller(!) Ganimian & His Orientals har blæst mig bagover, og han kunne godt blive denne sommers lydspor..Det lyder som hvis Ernie Fields Combo w/ Joe Willie & His Unitar havde været på musikalsk dannelsesrejse i Kaukasus...Eller noget..


                       GANIMIAN & HIS ORIENTALS -COME WITH ME TO THE CASBAH (1959)

 

Nå,men egentlig skulle min første post handle om min største opdagelse i denne uge!
Et navn, der pludselig dukkede op på en af de nørdede sider på Facebook.Altså en af de RIGTIGT nørdede sider, hvor alle musikologerne hænger ud og hvor man lærer-og opdager nyt- i et hæsblæsende tempo.og hvor hver single koster en nyre....Læs videre i næste indlæg. Det bliver godt!